
Når man som elev gennemfører en erhvervsuddannelse, så er det for at blive dygtig til et bestemt fag. Man kan også sige, at eleven udvikler kompetencer inden for et bestemt fagområde. Eleven udvikler sine kompetencer ved at få mere viden om faget (især på skoledelen) og ved at omsætte viden og oparbejde konkrete færdigheder (især praktikdelen).
Man taler om forskellige slags kompetencer:
• Faglige
• Almene
• Personlige
En faglig kompetence kan fx være, at man er i stand til at vælge og bruge forskellige typer af værktøj korrekt, og at man kan anvende forskellige metoder.
En almen kompetence kan fx være, at man kan foretage beregninger og skrive tekster, samt at søge viden på internettet.
En personlig kompetence kan fx være, at man er i stand til at møde kollegaer og kunder på en positiv måde og er god til at samarbejde.
Til inspiration

Klik på listen til højre for
download af et kompetenceindeks. Kompetenceindekset er et udvalg af kompetencer inden for temaer, man ofte støder på i virksomheder. Kompetenceindekset kan give inspiration til at beskrive de kompetencer, der er relevante i jeres virksomhed og for jeres medarbejdere.
Kilde: "Styrk Virksomheden", Arbejdsmarkedsrådet Århus Amt.
TIP: Prøv online-værktøjet "
Min kompetencemappe", der et gratis redskab for få overblik over, hvad man kan:
• Gennem tidligere uddannelse
• På jobbet
• Ved andre aktiviteter i fritiden

Mappen er en hjælp til, at man kan dokumentere og få anerkendt sin "realkompetence". Den kan bl.a. bruges af medarbejderen sammen med lederen i forbindelse med planlægning af efteruddannelse.
Der er særlige muligheder for virksomheder, som ønsker at igangsætte såkaldte "realkompetencevurderinger" blandt deres medarbejdere.