
Flere virksomheder og oplærere efterspørger kurser i god praktikvejledning.
Virksomhederne vil gerne blive bedre til at skabe gode oplæringsbetingelser og dermed få dygtige elever.
En del brancher har allerede gennemført mesterkurser, trænerkurser eller lignende, bl.a. har flymekanikere, ernæringsassistenter, chauffører og industrioperatører øvet sig i uddannelsesplanlægning, kulturforståelse og den svære samtale.
Der findes AMU-kurser, som erhvervsskolernes efteruddannelsescentre kan udbyde. Henvend jer til skolen eller jeres faglige udvalg for at høre nærmere. Eller læs mere om kurset "Praktikvejledning af EUD-elever/lærlinge" her på
uddannelsesguiden.dk. Her findes også en oversigt over, hvor og hvornår kurset afholdes.