Både oplærer og elev bør have et overblik over, hvordan uddannelsen i virksomheden skal foregå.
Derfor er det en god ide at udarbejde en uddannelsesplan, der beskriver de enkelte praktikperioder.
Tag udgangspunkt i praktikmålene. Overvej derefter:
- Hvilke typer arbejdsopgaver er særligt egnede for eleven i starten af forløbet?
- Vil det være en god idé, at eleven knyttes til en bestemt afdeling? Eller er det bedre, hvis eleven skifter mellem flere afdelinger?
- Vil eleven have glæde af at arbejde sammen med en kollega eller mere erfaren elev?
- Skal eleven følges med en bestemt medarbejder eller skifte mellem flere?
- Efter hvert skoleophold har eleven opnået nye færdigheder og ny viden. - Inddrag det!
I oplæringen skal eleven så vidt muligt arbejde med at udvikle de praktiske færdigheder. Det er derfor nødvendigt for eleven at gøre tingene mange gange. Det er på den måde, at eleven bliver dygtig og opnår rutine.
Eleven skal have overblik over og forstå, hvad han/hun skal
arbejde med.
Eleven skal også få et overblik over, hvad man
lærer ved at gennemføre de forskellige arbejdsopgaver.
Opgavetyperne skal afstemmes i forhold til, hvad eleven kan magte: Ikke for lette og ikke for svære!
Oplæring hos flere forskellige medarbejdere

Oplæringen foregår ofte hos flere forskellige medarbejdere, som eleven samarbejder med i dagligdagen.
Det er vigtigt, at disse medarbejdere har en fornemmelse af elevens faglige niveau, og at de kan give eleven passende udfordringer:
- Hvad kan eleven allerede?
- Hvad mangler eleven at lære? Â
- Hvad er let/svært for eleven?
- Hvornår og hvordan skal der instrueres i metoder og brug af værktøj, redskaber o.lign.?
- Hvornår skal eleven have hjælp?
- Hvornår skal eleven selv slås med opgaverne?
- Hvordan skal elevens indsats bedømmes?
Â