Den personlige uddannelsesplan ("PUP") er en del af 'Erhvervsuddannelsesreform 2000'. Der er fra 2008 fuldt implementeret et krav om, at den elektroniske ”Elevplan” skal anvendes til alle elever. I Elevplan fremgår uddannelsens mål som en del af elevens uddannelsesplan med mulighed for at tilføje egne mål for uddannelsen.
Hver elev er principielt med til at sammensætte sit eget uddannelsesforløb. Når eleverne starter i virksomheden efter uddannelsens grundforløb på skolen, skal der være oprettet en personlig uddannelsesplan i Elevplan.
Elevens personlige uddannelsesplan tilpasses herefter hos virksomheden, og udformningen afhænger i høj grad af virksomhedens aktuelle og fremtidige opgaver. Her kan følgende inddrages:
- Korttidsplanlægning / langtidsplanlægning.
- Inddragelse af eleven i planlægningen.
- Udtræk af de beskrevne praktikmål i uddannelsesordningen eller inddragelse af fagets logbog i planlægningen, hvis en sådan findes ellers
- Oplærerens beføjelser til at tildele eleven opgaver.
- Større virksomheder har ofte lærlingeafdeling og turnusplan for deres elever.
- Mindre virksomheder kan aftale milepæle i elevens uddannelse fx aftaler om hvilke opgaver, der er hensigtsmæssige for eleven i den kommende periode.
Kombinationsaftale/udstationering
Hvis virksomheden ikke har opgaver, der kan dække samtlige mål i uddannelsen. Hvis det er tilfældet, skal det ved indgåelse af aftalen aftales, hvordan eleven kan kvalificere sig på anden vis:
• enten via skolen
• eller ved hjælp af en en anden virksomhed. (kombinationsaftale eller udstationering)