
De faglige udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De fastlægger målene for de erhvervsuddannelser, som de har ansvaret for.
De faglige udvalg træffer også beslutning om uddannelsens varighed og struktur.
Det er de faglige udvalgs ansvar at godkende virksomhederne til at have lærlinge.
Desuden rådgiver de faglige udvalg virksomhederne om:
• Praktikpladspræmier
• Svendeprøve og svendeprøvegebyr
• Uddannelsesaftaler
• Oplæringsspørgsmål
Det faglige udvalg har ansvaret for udvikling og justering af uddannelserne. Udvalgene udarbejder behovsanalyser, der viser hvilken vej brancherne bevæger sig, og sikrer at uddannelsen opfylder disse behov.
Det faglige udvalg kan desuden levere brancherelevante oplysninger, statistikker og analyser. Disse og andre materialer kan læses på udvalgenes hjemmesider.